Det er nemt at handle hos Vinpalle

Vi udvælger nøje de bedste vine til de skarpeste priser og sælger dem direkte fra pallen. Så enkelt er det.

179,95 kr.
Vejl. udsalgspris
64,95 kr.
Tilbudspris
Pris pr. flaske (min.6 stk.)
1 kasse
389,70 kr.
Pris ved køb af 1 kasse:

Pinot Noir-scoop: 93 point og Bourgogne-lignende finesse til spotpris!

93 pointFlaskehalsen
92 pointWineWherever
92 pointDorthe Kristine
92 pointMad og Monopolet
91 pointHoulbergs Vinblog

Casa Marin Cartagena Pinot Noir 2023

Casa Marin Cartagena Pinot Noir 2023

”93 point. Imponerende kvalitet til prisen.” - Flaskehalsen

”Cool Climate” Pinot Noir så silkeblød og kirsebærsaftig, at man skulle tro, det var Bourgogne.

Den chilenske mester-producent Casa Marin får sine Pinot-vine til at smage farligt meget som Bourgogne takket være deres kystnære marker i Lo Abarca.

Her kommer temperaturen som regel aldrig over 28 grader i vækstsæsonen, og det giver helt optimale betingelser for at dyrke premium-Pinot Noir med kølig elegance og finesse.

I kælderen bliver vinen endda forkælet med 12 måneder på egetræsfade, hvilket løfter niveauet yderligere med lækre fadkrydrede strejf af røg, mokka og en snert af vanilje.

Allerede i glasset er vinen elegant med sin kirsebærrøde farve.

Ren og fokuseret Pinot Noir-næse med herlige noter af røde og mørke kirsebær, hindbær og jordbær, der flot indhylles i knuste rosenblade samt røg, vanilje og sødmefulde krydderier fra fadlagringen.

I munden slubrende saftig med en sitrende frisk kirsebærfrugt, der i den lange eftersmag tilføres fornemt fadkrydderi i form af peber, kaffe og et touch af vanilje.

Flot lang finish med spændende mineralske undertoner.

Kølig elegant Pinot, der giver Bourgogne kamp til stregen!

Køb nu til ekstra lav pris!

 

Fragtfri levering ved køb over 999 kr.

93 point ffa Flaskehalsen
”Det behøver altså ikke være dyrt for at være lækkert, selvom det handler om Pinot Noir. Tag nu bare chilenske Casa Marin, der formår at få det optimale ud af det kystnære område, de dyrker deres druer på. For Stillehavet er med til at skabe den rigtige balance mellem det solmodne og alligevel kølige udtryk, der gør denne vin til en lækker og saftig oplevelse. Og til en pris under 100 kroner er det altså intet mindre end imponerende, at der både kan være masser af saftige, røde frugter, frisk og pirrende syre og en snert af elegance, der normalt koster langt mere. ”Imponerende kvalitet til prisen.”

92 point fra Winewherever, Rasmus Christensen
”Her fornemmer man tydeligt, hvordan vinifikationen med koldmaceration har frembragt en elegant Pinot Noir-vin med fine aromatiske toner, juicy rød frugt og et urtet touch i afslutningen. Den besidder både friskhed og en intensitet, der holder en rank ryg.”

92 point fra Dorthe Kristine
”Lad os tale om en vin, der har overrasket mig på den bedste måde: Casa Marin Cartagena Pinot Noir 2023 fra Chile. Allerede ved første blik i glasset mødes du af en smuk kirsebærrød farve, der lover godt. Duften er indbydende med noter af friske kirsebær, hindbær og et strejf af krydderier – en kombination, der vækker nysgerrigheden og lysten til at smage. Smagen er blød og rund med en fin balance mellem frugt og syre. Den har en lethed, der gør den utrolig drikkevenlig, samtidig med at den byder på kompleksitet og dybde. En vin, der både kan nydes alene eller sammen med lette retter som grillet kylling eller en frisk salat. Det, der virkelig gør denne vin bemærkelsesværdig, er dens oprindelse. Casa Marin ligger kun 4 km fra Stillehavet i det kølige og vindblæste område Lo Abarca. Dette unikke klima giver vinen en friskhed og mineralitet, der er svær at finde andre steder. Grundlæggeren, Maria Luz Marin, har med sin passion og dedikation skabt en vin, der virkelig skiller sig ud.”

92 point fra Mad og Monopolet
”Der var engang - ”here we go, tænker du nok”, men bær over med mig - hvor Pinot Noir fra Chile var tung, kvabset og alt for sød – men så skete der noget. Stilen blev ændret, der blev taget andre metoder i brug (fadstyring), og lige pludselig så var det muligt at nyde fremragende vine på Pinot Noir fra Chile, som minder om Pinot Noir fra kølige områder. Denne har duft af jordbær, kirsebær, vanilje, lakrids og mørk chokolade. I munden er den rund, læskende og har en skøn friskhed – flot lavet.”

91 point fra Houlberg
”Duftmæssigt er det en blød, rund, let og behagelig Pinot Noir med dette lille grønne islæt af grønne blade, nelliker, røg, tørv, grafit og blæk. Frugten er kirsebær, jordbær og brombær, men fadlagringen giver noget kakao, chokolade, vanilje og sød lakrids. I munden er det lidt samme historie ... en blød, let og rund frugt og alligevel med en lidt tør bitterhed ... sorte te-blade og bitter lemon, der suppleres af bitre tranebær, lyse kirsebær og jordbær, men også en æbleagtig saftsyre nøjagtig som 2022'eren og det giver en frisk, saftig, letbitter og fin Pinot Noir, så dermed 91 point.”

Om vinen

Casa Marin Cartagena Pinot Noir 2023 bliver produceret på 100 % Pinot Noir, der håndhøstes fra husets topmarker i San Antonio Valley, Chile. Druerne afstilkes 100 % inden knusning, hvorefter de ligger i kontakt med skallerne i 3 døgn. Gæringen af mosten forløber over 12 dage ved 14-18°C, hvor der også foretages pigeage to gange pr. døgn – altså nedstempling af drueskallerne i mosten. Efter endt gæring bliver vinen færdigmodnet i 12 måneder på franske egetræsfade. Aftappes uden klaring eller syrejustering.

Allerede i glasset er vinen elegant med sin kirsebærrøde farve. Ren og fokuseret Pinot Noir-næse med herlige noter af røde og mørke kirsebær, hindbær og jordbær, der flot indhylles i knuste rosenblade samt røg, vanilje og sødmefulde krydderier fra fadlagringen. I munden slubrende saftig med en sitrende frisk kirsebærfrugt, der i den lange eftersmag tilføres fornemt fadkrydderi i form af peber, kaffe og et touch af vanilje. Flot lang finish med spændende mineralske undertoner. Kølig elegant Pinot, der giver Bourgogne kamp til stregen! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.

Nyd den til grillet tun, laks og fjerkræ, fuglevildt, andebryst, lyst kød og milde oste. Servér ved 14-17°C.

  • Druer: Pinot Noir
  • Vingård: Casa Marin
  • Område: Valle de Aconcagua San Antonio Valley - Lo Abarca
  • Land: Chile
  • Årgang: 2023
  • Alkohol: 13,5%
  • Drikkes bedst: 5-8 år fra høståret
  • Lagring: Fad-/egetræslagring

Om vingården

Med en beliggenhed bare 4 km fra Stillehavet lever producenten Casa Marin til fulde op til sit navn, ”huset ved havet”. Det kølige og vindblæste område Lo Abarca blev af mange regnet for uegnet til vindyrkning, men siden grundlæggelsen af Casa Marin i år 2000 har pioneren Maria Luz Marin gjort enhver skepsis til skamme. 

I dag nyder Lo Abarca højstatus som hotspot for ”cool climate”-vine i international topklasse, mens Casa Marin af mange regnes for Chiles førende vinproducent. Fra 38 mikroterroirs på 40 beplantede ha fremstiller Casa Marin hvidvine i verdensklasse på Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Riesling og Gewürztraminer samt lige så flotte rødvine på Pinot Noir, Syrah og Grenache.


Andre har også købt

Er denne vin ikke lige det, du leder efter? Tag et kig på disse populære vine, som andre kunder har valgt og anbefaler!


Udforsk vores lager

Flere paller er netop ankommet og sælges alle til specialpris! Kig på vores andre tilbud. Udforsk


Nyhedsbrev

Ja tak, send mig en mail når I sætte en ny palle til salg