
Fadgæret hvid Rioja - Et vidunderligt og prisvenligt alternativ til Bourgogne!
”Lar de Paula” viser her, hvor meget luksuriøs hvidvin man faktisk kan få for pengene, når man forlader Bourgogne og tager et smut til Rioja Alavesa. Her får du cremet fylde, moden frugt, ristede fadkrydderier og mineralsk friskhed.
Vi befinder os omkring Elvillar de Álava, hvor 40 år gamle vinstokke vokser på nogle af Riojas højest beliggende vinmarker. Sierra Cantabria rejser sig mod nord og beskytter området, mens højden hjælper druerne med at bevare den friskhed, der er så afgørende for balancen i denne fyldige vinstil.
Vinen er skabt på 75 % Viura og 25 % Malvasia, der gæres direkte på nye franske og amerikanske egetræsfade, hvor vinen efterfølgende modner videre med bâtonnage (omrøring) af de fine gærrester.
Resultatet er hvid Rioja med både volumen, finesse og godt med fadkrydderier. Et skønt valg til dig, der normalt vælger fyldig Chardonnay og Bourgogne, men som gerne vil prøve noget nyt.
Lar de Paula 2025 står flot gylden i glasset. Næsen åbner med saltet grapefrugt, grønne æbler og kølige mineralske strejf, inden mango, abrikos og honning giver mere moden frugtfylde.
Fadene føjer vanilje, ristede nødder, flødekaramel og et let røget touch til duften.
På tungen er vinen smooth og cremet med flot vægt og fylde, mens citrusfrisk syre og en saltet mineralitet sørger for balance til den modne frugt og de sødmefulde fadkrydderier.
Lang og kompleks finale med nødder, citrus, vanilje og diskret røg.
En seriøs, fadgæret Rioja Blanco med masser af luksus for pengene.
Køb nu til ekstra lav pris!
Fragtfri levering ved køb over 999 kr.
Ratings fra tidligere årgange:
94 point fra Dorthe Kristine
”Lar de Paula Barrel Fermented White er en hvidvin, der bryder lidt med den klassiske ‘citronfriske’ forestilling om, hvordan hvidvin plejer at være – og det gør den på den mest charmerende måde, men det skal du selv smage! Her får du ikke bare et glas hvidvin – du får et glas oplevelse.”
92 point fra Flaskehalsen
”Med lidt mere end tre måneder på nye franske og amerikanske fade, får denne Rioja-hvidvin et godt skud bund og dybde, der er aldeles velgørende for Viura og Malvasia-druerne.”
5/5 stjerner – Imponerende kvalitet til prisen fra Flaskehalsen
92 point fra Mad & Monopolet
”Hvidvin fra skønne og varme Rioja på fad kunne godt gå hen og blive en voldsom oplevelse, men det gør den her ikke. Hverken fadstyring eller alkoholprocent er stukket af fra Lar De Paula, som laver vinen.”
91 point fra Vinonyme
”Det her er ikke din gennemsnitlige tørstslukker – det er hvid Rioja med fad på fuld volume.”
91 point fra Rolf Madsen, Vinexpressen
”Slikken og imødekommende næse [...] fersken, nektariner og et viff af appelsin. Det samme i smagen med god balance mellem fedme, syre og alkohol. Afsluttes af en lille saltet mineralitet.”
6/6 stjerner Value fra Vin.connaisseur
”Fadgæret hvid Rioja med fedme og finesse. Gule æbler, honning og vanilje i næsen. Cremet mundfølelse med fin syre, der holder det hele balanceret. En anderledes og spændende hvidvin til prisen.”
